E-mail:
ann.col@swipnet.se

Vad är ANNCOL?


 
Nyhetsbyrån Nya Colombia
*Agencia de Noticias Nueva Colombia
* News Agency New Colombia
* Agence de nouvelles Nueva Colombia 
* Agenzia di Notizie Nueova Colombia


Español
English
Svenska
Italiano
Deutsch
Francais
Danska
Norska

FAKTA-STATISTIK

Svenska företag i Colombia

Skanskas kraftverksbygge



Fredssamtalen mellan regeringen och FARC-gerillan i San Vicente de Caguán

BARN&UNGDOM I COLOMBIA:

Fakta och statistik, reportage och vittnesmål över en dramatisk situation för den unga generationen.


KAMPEN FÖR FACKETS  ÖVERLEVNAD I COLOMBIA:

Reportage under 15 års bevakning av den fackliga rörelsen i Colombia av journalisten Dick Emanuelsson, ansvarig utgivare för ANNCOL.


1998:
Reportage från FARC-gerillan

"Gerillan är vårt enda försvar mot mördarna"
(kortare version publicerad i Aftonbladet-Söndag 27 dec. 1998)

Två månader hos
gerillan i Colombia

Kvinna i  gerillan:"Varför skulle inte vi kunna måla våra läppar röda"?!


1988:
REPORTAGE FRÅN DEN COLOMBIANSKA GERILLAN:

 * Tre dagar på hästrygg på väg mot gerillan

* Så lever gerillan

* Latinamerikas levande 'Che Guevara'

* "Colombias folk är på väg att vakna"

* Länkar-Enlaces

 

 

COLOMBIA-NYT # 7 Januar 2000


COLOMBIA-NYT udgives af Internationalt Forums Colombia-gruppe og kan bestilles på flg. adresse: IF, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf: 3537 1889. COLOMBIA-NYT er gratis og udsendes også som e-mail. Hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet elektronisk så send en mail til if@cikadenet.dk . COLOMBIA-NYT vil også fremover udkomme lige pludselig.


Nyhedsoverblik:
 

* KRIG OG FRED:

Midten af december var præget af de heftigste kampe mellem Farc-guerillaen og regeringsstyrker i et halvt år. Regeringshæren meldte om mindst 220 faldne på begge sider på en uge. Bl.a. mistede mindst 23 marinesoldater livet, da Farc indtog og nedbrændte flådebasen Juradó tæt ved grænsen til Panama.

Farc indledte kort før jul en ensidig våbenhvile, der udløb den 10. januar. Præsident Pastrana hilste beslutningen velkommen og ytrede håb om, at våbenhvilen kunne blive forlænget. Han afviste imidlertid at imødekomme guerillaens krav om at ændre den neoliberale økonomiske politik, og i midten af januar blussede kampene op igen.

ELN-guerillaen tilskrives ansvaret for at have bombesprængt 22 højspændingstårne og dermed forårsaget omfattende strømsvigt i Medellín og omegn. Paramilitære styrker svarede igen ved at massakrere over tyve bønder i området. Få dage forinden blev mindst halvtreds dræbt i hårde kampe mellem Farc og regeringshæren i byen Guayabel 50 km. sydøst for Bogotá.

Samtidig blev fredsforhandlingerne mellem Farc og regeringen genoptaget, og der er vedholdende forlydender om, at ELN også snart vil blive officielt inddraget i samtalerne.
 

* USA's MILITÆRE HJÆLP ØGES:


Ifølge en nylig udsendt rapport fra menneskerettighedsgruppen Latin American Working Group er USA's militære engagement i Colombia ni-doblet siden midten af 1990'erne. I dag modtager Colombia lige så meget militærhjælp som hele resten af Latinamerika tilsammen. Der er mellem 250 og 300 amerikanske militærpersoner udstationeret i landet. Dertil kommer et større antal civile og en lang række ansatte fra den private leverandør af militære tjenester Dyncorp. Der er fem amerikanske radarstationer i Colombia og militære overvågningsfly er konstant på vingerne i området.

Colombias militære styrker opgøres til 145.000 mand og politistyrken er på 105.000 medlemmer. Ifølge samme rapport, der bygger på tal fra det amerikanske forsvar, står den colombianske hær stadig for de værste krænkelser af menneskerettighederne på den vestlige halvkugle. Rapporten kan læses på http://www.ciponline.org/facts/

Clinton-regeringen planlægger i løbet af de næste år at bevilge yderligere 1,6 mia. dollars til en militær hjælpepakke til narko-bekæmpelse i Colombia. Planerne har mødt voldsom modstand bl.a. fra Amnesty International i USA.

- Hjælpen vil få den beskidte krig til at eskalere, siger AI-talsmand Carlos Salinas og henviser til det nære samarbejde mellem paramilitære dødspatruljer og regeringsstyrker. Også den demokratiske senator Edward Kennedy protesterer i et åbent brev til udenrigsminister Albright mod planen. Han påpeger, at indtil videre har bistand for hundreder af mio. dollars ikke mindsket kokadyrkningen i Colombia. Kennedy udtrykker også bekymring for, at pengene skal gives til de væbnede styrker, der er kendt for grove krænkelser af menneskerettighederne og som ikke står til ansvar overfor civile myndigheder. n ØKONOMISK KRISE:

Colombias befolkning lider under den værste økonomiske nedtur i hundrede år. Officielt er arbejdsløsheden steget til over 20 pct., og flere end 28 pct. er underbeskæftigede. Antallet af arbejdere, der får mindre i løn end den tilladte mindsteløn er stigende, og arealet af landbrugsjord falder.

(mere info på bagsiden) Kort nyt:

* Menneskeretsgruppen Human Rights Watch har udgivet sin årlige rapport om krænkelser af menneskerettigheder i Colombia. Situationen beskrives som forværret, og der er skarp kritik af landets myndigheder, de paramilitære styrker og guerilla-grupper. Rapporten kan læses på: http://www.hrw.org

* Internationalt Forums Colombia-gruppe støtter oprettelsen af et herberg for politisk forfulgte unge aktivister i Bogotá. Under Roskilde-festivallen 1999 samlede frivillige omkring 60.000 kr. ind til projektet og senest har også Socialpædagogernes Landsforbund bevilget et støttebeløb. Herberget drives af en colombiansk ungdomsorganisation og åbner i løbet af foråret.

* Omkring 260.000 mennesker er blevet dræbt i Colombia i det seneste årti som følge af politisk eller anden vold, meddeler senator Juan Gabriel Uribe, der repræsenterer regeringen i fredsforhandlingerne med Farc. Det svarer til et mord hver 20. minut, siger Uribe, der også advarer mod "den fuldstændige ødelæggelse af staten", hvis ikke der bliver ændret på forholdene i det kommende årti. (kilde: AFP 10.12.99)

* Den colombianske oberstløjtnant Castro Hernan Orozco siger, at han frygter for sin families sikkerhed, efter at han har ind- vilget i at vidne mod en anden officer. Det drejer sig om brigadegeneral Jaime Uscategui, der bl.a. er anklaget for meddelagtighed i en paramilitær massakre i Mapiripan i 1997. Af de mindst 41 civile, der blev dræbt, fik adskillige hovedet savet af med en motorsav. Ifølge Human Rights Watch befandt der sig også en amerikansk specialenhed kun15 mens massakren blev begået. (Kilde: Dallas Morning News 02.12.99)

* Frie Faglige Internationale (FFI) forlanger, at FN's arbejdsmarkedsorganisation ILO udpeger en særlig kommission til at undersøge overgreb på fagligt aktive i Colombia. En FFI-opgørelse viser, at over 2.500 faglige aktivister er blevet myrdet siden 1987, heraf 30 mellem januar og juli1999. FFI anklager den colombianske regering for at være "fuldstændig ude af stand til at stoppe nedslagtningen". (Kilde: FFI)

* Venezuelas venstre-populistiske præsident Hugo Chávez meddeler, at colombianske paramilitære grupper har gjort forsøg på at myrde ham. Angiveligt skal Chávez have pådraget sig de paramilitæres vrede pga. sine tilbud om at mægle mellem den colombianske regering og guerillaen. (Kilde: Reuters 14.11.99)

* En bondeorganisation fra Valle del Río Cimitarra oplyser, at over 400 beboere er drevet på flugt efter at luftvåbenet har ind- ledt et bombardement af området. Flodpatruljer fra regeringsflåden har også beskudt de flygtende bønder med maskingeværer, i hvad der fra officielt hold betegnes som en anti-guerilla-operation. (Kilde: ANNCOL 19.01.99)

* Venstreorienterede guerillaer indledte det nye år med at sprænge Colombias næststørste olierørledning. Rørledningen har en kapacitet på 230.000 tønder i døgnet og transporterer olie udvundet af det amerikanske selskab Occidental Petroleum Corp. Samme rørledning blev bombesprængt mindst 77 gange i 1999 i protest mod hvad guerillaer mener er multinationale firmaers rovdrift på naturresurserne. (Kilde: Reuters 01.01.00)

* Politiet meddeler, at omkring 200 medlemmer af den paramilitære styrke AUC har besat Yarumal-området nord for Medellín og myrdet 19 bønder. (Kilde: RCN 19.01.00)

* Den colombianske energiminister Luis Valenzuela er trådt tilbage efter beskyldninger om korruption til fordel for det USA-baserede multinationale selskab Enron. (Kilde: Reuters 08.01.00)

* FN-repræsentant Jan Egeland udtaler efter samtaler med præsident Pastrana og Farc-leder Marulanda, at han er optimist og fornemmer politisk vilje til at nå en forhandlet fred hos parterne. (Kilde: RCN 19.01.00)

Du er velkommen til at benytte Internationalt Forums bibliotek/videotek og boghandel. Foruden diverse relevante magasiner og enkelte videoer har vi bl.a. disse bøger på hylderne: "Colombia y las FARC-EP" af Jaime Guaraca/Luis Alberto Matta (1999) og "Manuel Perez: un cura español en la guerrilla colombiana" af Fabiola Calvo Ocampo (1998)

Colombiagruppen har også udgivet en artikelsamling om konflikten (20 kr.) og en videofilm "Udyret forklæder sig", der skildrer den politiske vold i landet (40 kr.) Glem heller ikke den kommende udgave af IF's tidsskrift GAIA, der indeholder to nye artikler om Colombia skrevet af økonomen og menneskerets-aktivisten Hector Mondragon og redaktøren for landets største oppositionsavis "Voz", Carlos Lozano. Andre gode steder at finde info om politiske, faglige og sociale forhold i Colombia: * Colombia Labor Monitor (amerikansk fagligt netværk): www.prairenet.org/clm/ * ANNCOL (alternativt nyhedsbureau. Indeholder også links til colombiansk dagspresse) www.home.swipnet.se/~w-34817 * Colombia Support Network (amerikansk menneskerettighedsgruppe): www.igc.org/csn/
 

  Tillbaka till hemsidan (index)