|
|
|
Colombia-nyt 3 (980813) PræsidentvalgAndrés Pastrana - ny præsidentVed præsidentvalget d. 31. maj vandt ingen af kandidaterne det absolutte flertal, hvilket betød Colombias nye præsident skulle findes efter en anden valgrunde mellem kandidaterne Horacio Serpa og Andrés Pastrana. Den liberale Horacio Serpa var den nuværende præsident Sampers foretrukne kandidat mens Andrés Pastrana repræsenterede en konservativ alliance. Ved anden valgrunde d. 21 Juni vandt den konservative kandidat Andrés Pastrana med et fire procents forspring. Andrés Pastrana tiltræder som ny præsident d. 7 August. 3,09 % af befolkningen fulgte den legale venstrefløjs opfordring
til at stemme blankt. (RCN)
Fred vigtigste temaValgkampen op til præsidentvalget i maj kom i høj grad til at dreje sig om mulighederne for fred med landets guerillabevægelser. Den største Guerillabevægelse FARC har som betingelse for at indlede forhandlinger krævet at den nye administration demilitariserer fem landkommuner. Et område lidt mindre end Sjælland. Den anden store guerillabevægelse ELN har tilsluttet sig dette krav. Begge kandidater stillede sig positive overfor forslaget . Andrés Pastrana lovede desuden at han personligt ville besøge ledelsen af FARC for at diskutere mulighederne for fred, hvis han blev Colombias nye præsident.FARC blander sig.Colombias største Guerillabevægelse FARC blandede sig efter første valgrunde i valgprocessen i det de i en pressemeddelelse tog afstand til den liberale kandidat Horacio Serpa. FARC udtalte atHoracio Serpas løfter om at indlede forhandlinger med guerillaen var valgpropaganda og de mindede om at Serpa var den første til at rejse sig fra forhandlingsbordet ved forhandlingerne i 1994-95 i Mexico. På denne måde støttede FARC inddirekte Pastranas kandidatur. (ANNCOL) Dialog og fredFredsforhandlinger 1Kort efter sin valgsejr chokerede Andrés Pastrana store dele af den colombianske offentlighed da han d. 9 juli kunne fremvise en video der viste ham diskutere og trykke hånd med FARCs legendariske leder Manuel “Træfsikker” Velez i en af guerillabevægelsens baser i Colombias jungle. Pastrana havde godt nok i sin valgkamp lovet at han ville besøge FARC og få indledt en dialog som en af sine første handlinger hvis han blev valgt til ny præsident, men få forventede at han ville gennemføre et sådant besøg. Det er første gang at en præsident personligt er mødtes med lederne fra FARC. I forbindelse med offentliggørelsen af videoen lovede Pastrana at han inden for de første 90 dage af sin præsidentperiode ville indlede en dialog med guerillaen og opfylde guerillaens krav om at trække militæret væk fra et område på størrelse med Sjælland hvori forhandlingenre kan foregå med sikkerhed for guerillaens ledere.(RCN)Fredsforhandlinger 2Også Guerillabevægelsen ELN har taget initiativer hen imod en dialog med regeringen. D.27 Juni afholdt bevægelsen et møde med Colombias uafhængige fredsråd. Mødet foregik i Tyskland og var planlagt i samarbejde med Tysklands katolske kirke. Resultatet af dette møde blev at indkalde til en konference d. 12 Juli. I denne deltog såvel regeringsrepræsentanter som repræsentanter fra det civile samfund. konferencen mundede ud i en aftale der omfattede en række punkter, herunder det civile samfunds deltagelse i forhandlingerne, menneskeliggørelse af krigen, spørgsmålet om naturressourcerne og planerne for en såkaldt “National Konvention” hvor dialogen mellem guerillaen, regeringen og det civile samfund kan fortsætte.(Correo de Magdalena) Politisk afstandParterne står langt fra hinanden i rammerne for en eventuel fredsaftale. Godt nok erkender den nyvalgte præsident Andrés Pastrana at fred i Colombia er afhængig af grundlæggende politiske og sociale reformer. Men Pastrana er samtidig tilhænger af en neoliberal økonomisk politik og netop denne politik er en af de punkter som guerillaen kræver ændret for at indgå en fredsaftale.Ligesom Pastrana nok nødig vil acceptere guerillaens krav om
genforhandling af de multinationale selskabers aftaler om udvinding af
naturressourcer. Et andet centralt punkt er spørgsmålet om
afvæbningen af guerillaen. Guerillaen har ved flere lejligheder udtalt
at en afvæbning af guerillaen i forbindelse med en fredsaftale er
helt utænkelig, men for regeringen er en sådan afvæbning
netop formålet med en fredsaftale.
Paramilitære og fredEt andet af mange uafklarede spørgsmål i en eventuel fredsproces er de paramilitære gruppers rolle. Det vakte bestyrtelse da medlemmer af det uafhængige fredsudvalg der også deltog i dialogen i Tyskland mødtes med 16 paramilitære ledere herunder den berygtede og efterlyst Carlos Castaña der menes at være gruppernes øverste chef. Carlos Castaño har meddelt at grupperne vil stoppe deres aktiviteter under eventuelle fredsforhandlinger, men kræver at grupperne skal deltage i forhandlingerne og anerkendes som part i konflikten.Dette krav er blevet mødt med protester fra både guerillaen den politiske opposition og menneskerettighedsorganisationer der mener at de paramilitære skal sigtes og dømmes for deres overgreb på menneskerettighederne. De paramilitære grupper myrdede i 1997 op mod tusinde personer i en række blodige massakrer. I følge en repræsentant for fredsudvalget handlede mødet kun om en aftale med de paramilitære om en menneskeliggørelse af konflikten. Men regeringsrepræsentanter har ved flere lejligheder luftet muligheden for at en dialog også skulle omfatte de paramilitære grupper. (Correo de Magdalena) MenneskerettighederOfrene blev brændtEn paramilitær gruppe offentliggjorde d. 4 juni en meddelelse hvori de påtager sig ansvaret for bortførelsen af 25 personer der blev kidnappet d. 16 maj i provinshovedstaden Barrancabermeja. (se col-nyt2).Meddelelsen som blev oplæst af en regeringsrepræsentant
bragte følgende sørgelige meddelelse: “De 25 personer der
den 16. Maj bortførtes fra Barrancabermeja var terrorrister fra
ELN og EPL. De blev afhørt og dømt. Deres lig er siden blevet
brændt”.
Murindó - endnu en massakreIndianske bønder fra den afsidesliggende landsby Murindó i Urabá-regionen sendte i starten af Juni et brev til regeringens menneskerettighedskontor hvor de fortalte om en ny massakre begået af Colombias berygtede paramilitære grupper. Massakren resulterede ifølge brevet i mindst 40 dræbte og sendte hundredvis af mennesker på flugt.Øjenvidner har fortalt hvordan paramilitære grupper sammen med soldater fra hærens 4. brigade i dagene inden massakren omringede området og tilbageholdt flere personer. Den 27. Maj trak hærens soldater sig væk fra området hvorefter de paramilitære begyndte massakren Medarbejder fra regeringens menneskerettighedskontor og repræsentanter der ønskede at besøge område måtte opgive i det hæren ikke ville garantere for deres sikkerhed. ndbyggere har fortalt at efter tre dages overgreb fra de paramilitære grupper, ankom en kolonne fra guerillahæren FARC og det kom til hårde kampe mellem denne og de paramilitære grupper. Mindst 17 paramilitære soldater blev dræbt. Først på dette tidspunkt greb regeringshæren ind og angreb guerilla-kollonen. (ANNCOL) Flere massakrer-Torsdag d. 4. Juni trængte 30 paramilitære ind i Landsbyen Cerro de Burgos hvor de myrdede en handlende og bortførte et par som senere blev skudt og kastet i Magdalena-floden. Senere vendte de samme soldater tilbage, nu i uniformer fra hærens femte brigade.-Søndag d. 21. Juni dræbte paramilitære grupper otte personer i landsbyen El Diluvio, Cesar. I følge Røde Kors blev personerne revet ud af deres hjem og bragt til landsbyens skole hvor de blev dræbt med knive og macheter. -Mandag d. 22 Juni trængte en paramilitær gruppe ind i landsbyen Canu Barbu, Bolívar hvor de dræbte en person, kidnappede syv og tvang 62 familier på flugt. -Fredag d. 26. Juni fandt man ligene af fem brødre som blev dræbt af paramilitære i landsbyen Padula, Bolívar. - Mere end 21 personer blev i løbet af juli måned dræbt i Regionen Alto San Jorge. De dræbte var interne flygtninge som var flygtet pga. den paramilitære gruppe ACCUs tilstedeværelse i området. I følge en kilde har beboere i området observeret halshuggede lig flyde i San Jorge floden. - Også Meta regionen blev i juni måned vidne til tre nye massakrer begået af paramilitære grupper. 25 personer menes at være blevet dræbt. Massakrerne er blevet bekræftet af Røde Kors. (Coreo de Magdalena, ANNCOL) Menneskerettighedsaktivist flygterOsiris Bayther, leder for Barrancabermejas menneskerettighedskomité er blevet tvunget i landflygtighed. Efter massakren mod 32 af byens indbyggere har hun spillet en central rolle i protestbevægelsen mod mordene. Det er formentlig på grund af dette engagement at Bayther har modtaget den række af trusler fra militæret og fra paramilitære grupper, der har tvunget hende til at flygte fra landet.Lederen af Olie-arbejdernes fagforening i byen Hernando Hernandez er ligeledes blevet truet. FNs menneskerettighedskommisær i Colombia Almudena Mazzarasa har fordømt truslerne mod aktivisterne og krævet at regeringen garanterer for deres sikkerhed. (ANNCOL) M-19 medlem myrdetEt tidligere medlem af den nu afvæbnede guerillabevægelse M-19 blev d.2 juni myrdet i en forstad til Cali. Den myrdede var leder for lokalrådet og aktiv i den folkelige kamp. Mordet blev fordømt af en lang række organisationer i området. Ved begravelsen deltog tre tusinde personer der råbte slagord mod straffriheden og manglen på demokratisk rum. (Correo de Magdalena)Amnesty kritiserer Samperd. 19 Juli offentliggjordes Amnesty Internatrionals rapport om menneskerettighedssituationen i Colombia. Amnesty udtaler blandt andet at Samper-regeringen har gjort “meget lidt, eller intet” for at forsvare menneskerettighederne i landet. Amnesty peger på at de paramilitære grupper er vokset ekstremt og at dette ikke har kunnet ske uden taktisk eller praktisk hjælp fra militæret. Colombia har i følge AI “en stor paramilitær maskine med ufatteligt store midler”.(Correo de magdalena)Regering indrømmer ansvar for massakrerVed en højtidelighed onsdag d. 22 juli accepterede Colombias præsident Ernesto Samper at staten havde det direkte ansvar for en række massakrer begået i årene 1991-1993. Familiemedlemmer til de 49 ofre for massakrerne deltog i højtideligheden hvor Samper blandt andet sagde: “ Jeg indrømmer som Colombias præsident statens ansvar for handlinger begået af offentligt personale vad de voldelige gerninger i Los Uvos , Calota y Villatina....” Familiemedlemmerne gjorde under højtideligheden opmærksom på at ingen af de skyldige militærpersoner er blevet dømt.Samper udtalte sig kun om massakrer begået før hans regeringstid. De hundredvis af massakrer begået i de seneste fire år med hel eller delvis deltagelse fra militæret blev ikke omtalt. (Correo de Magdalena) Folkelige protesterLærere truer med strejkeLederen for de colombianske lærerers fagforening, Fecode, truede i starten af Juni med strejke hvis ikke regeringen tog skridt for at garantere sikkerheden for deres medlemmer. Fra starten af 1997 til i dag er over 40 lærere blevet dræbt, alligevel er ikke en eneste gerningsmand blevet fanget, endsige dømt. “ Dette kan ikke fortsætte sådan. De myrder os for at tænke, skrive, læse og undervise”, siger fagforeningslederen.(ANNCOL) Bønder besætter menneskerettighedskontorD. 28. maj besatte 400 bønder fra Putumayo-regionen regeringens menneskerettighedskontor i Bogotá. Aktionen skete i protest mod den paramilitære vold som regionen har oplevet siden slutningen af januar hvor flere hundrede paramilitære soldater ankom til området. I et brev rettet til Præsident Samper, fortæller bønderne hvordan Putumayos indbyggere siden februar har været ofre for en uendelig række af selektive mord begået af paramilitære grupper. Bønderne har udtalte at de ikke ville forlade kontoret før regeringen greb ind over for de paramilitære grupper.(ANNCOL) Protest i Valle del CuacaIndbyggere fra landsbyer i Valle del Cuaca-regionen protesterede i starten af juni mod flere ugers manglende adgang til rent drikkevand. Indbyggerne gennemførte en fredelig vejblokade af den panamerikanske landevej, men politiet angreb med tåregas og skarpe skud og mange demonstranter såredes, mens andre blev anholdt. (Correo de Magdalena)
|
