Nyhetsbyrån Nya Colombia
*Agencia de Noticias Nueva Colombia * News Agency New Colombia
* Agence de nouvelles Nueva Colombia  * Agenzia di Notizie Nueova Colombia
 
 

Colombia-nyt 4

Colombia-nyt udgives af Internationalt Forum og kan rekvireres gratis ved henvendelse.

Fax: 35379079  E-mail: inter.fo@infom.dk

Dialog og fred

Demilitariseringen gennemført

Ved et møde mellem lederen for Colombias største guerillabevægelse FARC og den nyvalgte præsident Andrés Pastrana i juli måned, forpligtede Pastrana sig til at trække regeringshæren ud af fem kommuner og igangsætte en dialog med guerillaen, inden for de første tre måneder af sin regeringstid.. Demilitariseringen af  området, der er på størrelse med Schweiz, var et krav fra guerillabevægelsen for at garantere deres forhandleres sikkerhed under fredsforhandlingerne.

Den 7. November, nøjagtigt tre måneder efter Pastranas indsættelse, begyndte hæren tilbagetrækningen af omkring 4000 soldater fra det aftalte område. Regeringshæren har dog stadig ret til at overflyve området.

I en enkelt kaserne i San Vicente Del Caguán opholder der sig stadig omkring 100 regeringssoldater. Guerillaen har peget på dette forhold, men Pastrana-regeringen henviser til, at kasernen skal fungere som udgangspunkt for regeringens forhandlingsdelegation og at soldaterne skal svare for regeringsforhandlernes sikkerhed.  Guerillaen har svaret, at der ikke bliver nogen forhandlinger før de sidste soldater er trukket ud af området. (Liberación)
 

FARC kontrollerer

Efter hærens tilbagetrækning er det reelt FARC der kontrollerer de fem kommuner. FARC har dog lovet at respektere borgmestrene for de fem kommuner som højeste autoritet i området. I samarbejde med disse skal der oprettes et frivilligt civilt politikorps for at opretholde almindelige politiopgaver. Ifølge en talsmand fra guerillaen har FARC forbudt trafik på floder og veje uden for de større byer, for at forhindre paramilitære grupper i at begå massakrer i området. FARC har afholdt møder med de lokale myndigheder for at planlægge og koordinere administrationen i det kontrollerede område.  (ANNCOL)
 

Paramilitære modarbejder freden

Colombias berygtede paramilitære grupper er ikke glade for regeringens forhandlingsvilje.

De har truet befolkningen i den demilitariserede zone og i den første uge efter militærets rømning, har grupperne myrdet mere end 50 personer i forskellige del af landet. Oppositionen mener, at de soldater der er blevet trukket ud af forhandlingsområdet  deltager i overgreb i andre dele af landet, nu forklædt som paramilitære grupper. (Liberación)
 

Udveksling af fanger

På trods af demobiliseringen er der stadig store uenigheder mellem FARC og regeringen. Et af stridspunkterne er spørgsmålet om  udveksling af krigsfanger. FARCs har  over 300 soldater fra regringshæren i deres varetægt og forslår at udveksle dem med et omtrent lige så stort antal fængslede guerillasoldater. Regeringengens svar har været blandede, men forslaget er ikke blevet fuldstændig afvist. Regeringen er under pres fra pårørende til guerillaens krigsfanger, hvoraf flere har været i guerillaens varetægt i over et år. 

Det første møde mellem parterne, som skulle behandle spørgsmålet om udveksling af fanger, skulle have været afholdt i slutningen af november, men blev udskudt af regeringen med henvisning til, at man ønskede en klar og defineret holdning til spørgsmålet før man satte sig til forhandlingsbordet. (Liberación)
 

Krav for forhandling

Udvekslingen af fanger er blot et af de krav guerillaen har stillet, for at forhandlingerne skal udvikle sig positivt. Andre krav omfatter blandt andet en opløsning af Colombias berygtede paramilitære grupper og en legalisering af den folkelige protest, så lovlige politiske og faglige leder ikke som nu fængsles på grund af formodet støtte til guerillaen. (ANNCOL)
 

FN skal deltage

Colombias Præsident Andrés Pastrana har ansøgt FNs højkommisariat for menneskerettigheder om at stille observatører til rådighed i forbindelse med militærets rømning af de fem kommuner.

Observatørerne skulle garantere, at guerillaen holder sit løfte om at lade de lokale valgte repræsentanter fortsætte deres arbejde. FN har stadig ikke svaret endeligt på henvendelsen, men har dog ytret ønske om at støtte fredsprocessen. (RCN)
 

USA og freden

USAs ambassadør i Colombia, Kurt Kamman, siger at USA støtter den colombianske regering i deres fredsinitiativer, men at de stadig ikke har besluttet på hvilken måde, de bedst kan støtte processen. Ambassadørens udtalelser står imidlertid i modsætning til udtalelser fra Repræsentanternes hus. Her vedtog man den 16. September et program for narkobekæmpelse på det amerikanske kontinent. En del af forslaget indebar, at Colombia vil blive udelukket for fremtidig hjælp til narkobekæmpelse, hvis demilitariseringen af de fem kommuner står i vejen for narkobekæmpelsen i området. Ifølge Colombias hærchef, Fernando Tapias, foregår 12 % af landets produktion af coca og opiumsvalmuer indenfor det område, der skal demilitariseres.Den colombianske regering har svaret, at bekæmpelsen af den ulovlige produktion vil forsætte i den demilitariserede zone. (RCN)
 

ELN forhandler

Colombias næststørste guerillabevægelse ELN indledte i sommeren også forhandlinger med  regeringen. Ved et møde i Tyskland enedes man om at gennemføre en såkaldt national konference. Ved konferencen skulle repræsentanter fra alle sektorer i det colombianske samfund deltage og den skulle muligvis føre til nedsættelse af en grundlovsgivende forsamling. I oktober mødtes ELN med regeringsrepræsentanter og aftalte tidsplanen for den nationale konference. Den første runde skal ifølge planen løbe af stablen i februar 1999. 

En eksplosion af en olierørledning, der kostede 48 civile mennesker livet, satte midlertidigt stop for forhandlingerne. ELN indrømmede, at de havde sprunget hul i olieledningen, men et andet sted og på et andet tidspunkt og beskyldte hæren for at stå bag eksplosionen. ELN henviste til at deres mange angreb på olierørledninger aldrig har kostet civile ofre. (ANNCOL)
 

Kampe fortsætter

De spæde skridt mod en politisk  løsning på konflikten medfører ikke en våbenhvile mellem parterne. På trods af at regeringen og guerillaen er blevet enige om forhandling, fortsætter de væbnede sammenstød. I hele august gennemførte FARC en omfattede offensiv, hvori flere militærbaser blev jævnet med jorden. I de følgende måneder har der ligeledes været kampe i mange dele af landet. 

-Den 12. september indtog FARC en by tæt ved den venezuelanske grænse og ødelagde en militærkaserne. Efter et par timers kamp overgav 20 regeringssoldater sig og blev taget med som krigsfanger.

- Den. 30. oktober angreb omkring 1400 guerillasoldater fra FARC provinshovedstaden Mitú i Amazonas. Slagene fortsatte i flere dage og mindst 100 soldater fra regeringens elitestyrke blev dræbt, mens mindst 82 blev taget til fange. Slaget var dermed det største enkelt-nederlag for regeringshæren i den væbnede konflikts historie.(ANNCOL)
 

Menneskerettigheder

Israelere træner paramilitære.
Det colombianske nyhedsbureau RCN offentliggjorde den 29. september beviser for, at to eller tre israelske lejesoldater er hovedansvarlige for træningen af paramilitære grupper på den yderste højrefløj. Ifølge nyhedsbureauet er det i i Bolívar-regionen, israelerne træner de paramilitære grupper. Tilstedeværelsen af de paramilitære grupper i Bolívar har gjort området til den mest konfliktramte region i landet. 

Udenlandske lejesoldater, der fungerer som rådgivere for paramilitære grupper, er ikke et nyt fænomen. I 80´erne deltog israelske, engelske og australske lejesoldater i opbygningen af de første paramilitære grupper. (RCN)
 

Mord på journalister

Den 12. September myrdedes journalisten Nestór Jiménez i byen Villavicencio. To mand på motorcykel skød Jiménez foran et supermarked. Med mordet på Jiménez er hidtil ni journalister blevet myrdet i indeværende år. Sidste år dræbtes tolv journalister af paramilitære grupper. Ingen er endnu blevet stillet til ansvar for mordene. Det interamerikanske journalistselskab har i hårde toner kritiseret de colombianske myndigheder for deres manglende indsats. Colombia er for ottende år i træk det land i Latinamerika hvor flest journalister dræbes. (ANNCOL)
 

Præst myrdet under messe

I byen Puerto Caicedo i den sydlige Putumayo-provins myrdedes præsten Alcides Jiménez midt under sin gudstjeneste. Morderne skød flere gange og præsten blev ramt af 13 kugler. Jiménez var en afholdt og folkelig figur i området. Putumayo-regionen har siden januar været offer for paramilitære gruppers vold. Blot i årets første to måneder myrdede grupperne over 100 personer.

Putumayo-regionen er et af de områder, hvor guerillaen står stærkt. Og de paramilitære kampagner er således et forsøg på at skræmme befolkningen fra at støtte guerillaen. (ANNCOL)
 

Paramilitære i Chocó

I september måned gennemførte paramilitære grupper en serie af massakrer, mord og forsvindinger i regionen Chocó. De paramilitære grupper under ledelse af  " El Ovejo" kontrollerer en stor del af regionen. De har blandt andet sat kvoter for hvor mange fødevarer hver familie må købe, i et forsøg på at forhindre guerillaens adgang til fødevarer. (ANNCOL)
 

Kommunister idømt tusind års fængsel.

25 kommunister i provinsen Urabá er  til sammen blevet idømt 1000 års fængsel for en massakre i 1994. Colombias kommunistparti PCC har på det skarpeste afvist, at kommunister skulle stå bag massakrer og anser dommene som rene og skære politiske retssager. De peger på, at retssagerne er foregået med anonyme dommere og vidner og at de 25 kommunister alene er blevet dømt for deres politiske engagement. I Urabá-regionen stod kommunistpartiet stærkt i 1980´erne både i de valgte organer og i fagbevægelsen. Herefter satte paramilitære grupper en offensiv i gang og siden er over 800 kommunister blevet myrdet. Andre er ligesom de 25 blevet dømt ved retssager med anonyme vidner og dommere. (ANNCOL)
 

Flere massakrer

-Den 15. Oktober dræbtes fem arbejdere og fagligt aktive i Barrancabermeja.

- Den 25. oktober myrdede paramilitære grupper 36 mennesker i forskellige dele af Colombia, de fleste af disse blev dræbt ved en massakre i San Carlos, Antioquia. Alle dræbte var ledere for folkelige organisationer.

- Den 8. november dræbte paramilitære grupper tolv mennesker i landsbyen Remedio.

Ifølge Organisationen "Mandato Civico para la Paz" er der hermed begået 567 massakrer i 1998.
 

Folkelige protester

Fordrevne demonstrerer

Den 10. september gennemførte omkring 10.000 bønder en demonstration i oliebyen

Barrancabermeja. Demonstranterne var bønder , der er blevet fordrevet fra landområderne i regionen på grund af massakrer begået af paramilitære grupper. Den umiddelbare anledning til demonstrationen var mordene på elleve personer i de første seks dage af september. Demonstranterne barrikaderede hovedgaderne i byen og oliearbejdernes fagforening USO støttede de fordrevnes protest gennem en 24 timers strejke.

Demonstranterne krævede, at regeringen garanterede dem beskyttelse mod de paramilitære grupper og afskedigede en række navngivne militærfolk, som har forbindelser til de paramilitære grupper.

Barrancabermeja var i maj måned offer for en uhyggelig massakre, hvor over tyve personer blev slået ihjel og brændt. (ANNCOL)
 

Storstrejke

Den 7. oktober indledte omkring 800.000 statsansatte i hele landet en generalstrejke i protest mod Pastrana-regeringens neoliberale økonomiske politik, som blandt andet omfatter nedskæringer i den offentlige sektor og privatiseringer af offentlige virksomheder. De strejkende krævede samtidig lønforhøjelser for alle offentligt ansatte, hvis realløn er faldet som følge af regeringens devalueringer. To dage efter erklæredes strejken ulovlig og regeringen truede med at anholde faglige ledere hvis ikke strejken ophørte. Samtidig indtog militær og politi de offentlige virksomheder, hvor de strejkende opretholdt blokader, blandt andet det offentlige telefonselskab Telecom og olieselskabet Ecopetrol. (ANNCOL)
 

Massedemonstration

Flere dages forhandlinger mellem de strejkendes repræsentanter og regeringen førte ikke til noget resultat og herefter gennemførte Colombias tre største fagforbund den 14. oktober en masse-demonstration i landets hovedstad Bogotá, med op mod 300.000 deltagere. Demonstrationen var dermed den største faglige manifestation i Colombias historie.

Også i andre dele af landet gennemførtes store demonstrationer. Mange steder førte demonstrationerne til hårde sammenstød mellem politi og demonstranter.  I Bogotá jagede hæren og politiet de strejkende væk fra alle offentlige bygninger med tåregas og knipler og i andre byer erklærede lokalregeringen udgangsforbud. Mindst 30 strejkende blev såret under sammenstødene. (ANNCOL)
 

Faglig leder myrdet

Den 20. oktober på strejkens 14. dag myrdede en paramilitær gruppe viceformanden for Colombias største fagforbund CUT. Jorge Ortega García blev skudt tæt ved sin bopæl, da han var på vej hjem efter et fagligt møde. Ortega var flere gange blevet truet på livet, men henvendelser til regeringen om at garantere hans og andre faglige lederes sikkerhed er blevet ignoreret.

CUT svarede på mordet ved at opfordre til 24 timers generalstrejke. Næste dag demonstrerede 200.000 i Bogotá i protest mod mordet på den faglige leder. Også i andre store byer blev der gennemført store demonstrationer. Jorge Ortega García var ikke den eneste, der måtte lade livet på grund af det faglige engagement. I  alt blev 7 faglige ledere dræbt under den 21 dages lange konflikt.
 

Sejr for strejkende

Efter 21 dages strejke og i alt fire større massedemonstrationer måtte Pastrana-regeringen  bøje sig og underskrive en aftale, der tilfredsstillede flere af de strejkendes krav. De strejkendes forhandlere opnåede mindre lønforhøjelser for de fleste grupper af offentligt ansatte, samt øgede udgifter til sundheds- og socialvæsen. Den vigtigste sejr var dog angående regeringens planlagte privatiseringer.

Efter forhandlingerne måtte regeringen ikke bare love at stoppe alle planer om privatiseringer af de to store statsvirksomheder Telecom og Ecopetrol, men også garantere støtte til virksomhederne mod den private konkurrence. Aftalen har skabt raseri i det colombianske erhvervsliv og protester fra multinationale koncerner. Ved siden af de fremskridt som aftalen sikrede, var strejken også en organisatorisk sejr for den colombianske fagbevægelse. Siden hæren og de paramilitære grupper indledte den såkaldt " beskidte krig" fra midten af 80´erne, har den faglige kamp været svækket, men med den store deltagelse og solidaritet i den overståede strejke er fagbevægelsen igen en reel magtfaktor i landet. CUT, Colombias LO, kalder således strejken for århundredets sejr. (ANNCOL)
 

Politi angriber bønder

Samtidig med de offentligt ansattes strejke, gennemførte bondeorganisationer også marcher i flere dele af landet. I starten af oktober marcherede 25.000 fordrevne bønder mod byen Cucutá for at protestere mod paramilitære gruppers terror. Marchen blev angrebet af politiet og mindst 17 bønder blev sårede.  Alligevel lykkedes det 5000 bønder at marchere gennem byen. Samtidig besatte ledere fra alle Colombias store bondeorganisationer landbrugsministeriet i Bogotá og krævede jordreformer, øget landbrugsstøtte og eftergivelse af gæld. (ANNCOL)
Tillbaka till
hemsidan (index)