• FAKTA-Colombia

statistik, m.m.


---


Barn och Ungdom i Colombia:
Fakta och statistik, reportage och vittnesmål över
en dramatisk situation för den unga generationen.


---

• Kampen för fackets överlevnad i Colombia:
• Reportage under 15 års bevakning av den fackliga rörelsen i Colombia av journalisten Dick Emanuelsson, ansvarig utgivare för ANNCOL.

Guerillaland

Colombia har taget endnu et skridt på vejen mod en fredelig løsning på landets lange væbnede konflikt. Regeringshæren har trukket sig ud af et stort område, hvor en dialog mellem regeringen og landets største guerillabevægelse FARC skal foregå. Samtidig er Colombias præsident blevet tvunget til at ændre sin økonomiske politik efter århundredets største strejke i det sydamerikanske land.

Af Pelle Dragsted

Guerillaland. Det er hvad man møder, hvis man bevæger sig lidt over 100 kilometer syd for Colombias hovedstad Bogotá. Firetusinde soldater fra regeringshæren trak sig i den første uge af november ud af  kommunerne San Vicente de Caguán, Mesetas, Vista Hermosa, La Uribe og Macarena og overlod i tre måneder, kontrollen over området til Latinamerikas ældste og største guerillabevægelse FARC. Demilitariseringen af de fem kommuner, der til sammen omfatter et område på størrelse med Schweiz, var den marxistiske guerillas krav for at indlede en dialog med regeringen. Ved tidligere fredsforhandlinger i Colombia er guerillaens forhandlere blevet lokket i baghold og skudt, og dette ønsker FARC ikke gentaget. 

Demilitariseringen blev aftalt på et kontroversielt møde i juli mellem grundlæggeren og lederen af FARC, Manuel Marulanda Veléz og Colombias nyvalgte præsident Andrés Pastrana. Indenfor de tre måneder, hvor den marxistiske guerilla kontrollerer området, skal  parterne indlede en dialog.

Præsident Pastranas popularitet i befolkningen steg markant i månederne efter aftalen, og ifølge et meningsmålingsinstitut støtter 68 % af befolkningen Pastranas forhandlinger med guerillaen. Dette gav Pastrana en stærk position overfor landets magtfulde militær, som var mere end skeptiske over for at overlade kontrollen i de fem kommuner til FARC.

Kontrollen hos FARC

Guerillaen har lovet at respektere de fem kommuners borgmestre som højeste autoritet i området efter hærens tilbagetrækning, og de første dage efter rømningen er blevet brugt på møder mellem guerillaen og de lokale myndigheder, studenterne, transportsektoren og erhvervslivet. Et civilt politikorps skal ifølge aftale med regeringen, opretholde de almindelige politiopgaver. 

Guerillaen har dog forbudt trafik på landeveje og floder efter mørkets frembrud for at forhindre de berygtede paramilitære grupper i at trænge ind i det demilitariserede områder og begå massakrer mod civilbefolkningen. 

Uenighed

Krigen fortsætter 

Samtidig har paramilitære grupper, der er modstandere af forhandlinger med guerillaen, igangsat en ny bølge af massakrer og blot i den første uge efter, at hæren forlod de fem kommuner, er halvtreds civile blevet myrdet i forskellige dele af landet. Alle beskyldt for samarbejde med guerillaen.

Guerillaen har antydet, at de soldater, der er blevet trukket ud af det demilitariserede område, nu har forklædt sig som paramilitære og deltager i myrderierne. 

Århundredets strejke

Den 7. oktober indledte omkring 800.000 statsansatte i hele landet en generalstrejke i protest mod Pastrana-regeringens neoliberale økonomiske politik, som blandt andet omfatter nedskæringer i den offentlige sektor og privatiseringer af statslige virksomheder. De strejkende krævede samtidig lønforhøjelser for alle offentligt ansatte, hvis realløn er faldet som følge af regeringens politik. Pastrana-regeringen lagde ud med en total afvisning af arbejdernes krav. Strejken blev erklæret ulovlig og regeringen truede med at anholde faglige ledere, hvis ikke strejken ophørte øjeblikkeligt. Samtidig indtog militær og politi alle de strejkeramte virksomheders bygninger, og de strejkende arbejdere blev jaget væk med tåregas og knipler.

Strejken fortsatte imidlertid og flere og flere faggrupper sluttede sig til. Den 14. oktober gennemførte Colombias tre største fagforbund, en massedemonstration i landets hovedstad Bogotá, med op mod 300.000 deltagere. Demonstrationen var dermed den største faglige manifestation i Colombias historie. Også i andre dele af landet gennemførtes store demonstrationer. Mange steder kom det til hårde sammenstød mellem politi og demonstranter. Mindst 30 strejkende blev såret under sammenstødene.

Faglig leder myrdet

CUT svarede på mordet ved at opfordre til 24 timers generalstrejke og næste dag var landet lammet af omfattende demonstrationer og landevejsblokader. Det anslås, at mange hundrede tusind deltog i demonstrationerne i protest mod mordet.  Jorge Ortega García var ikke den eneste, der måtte lade livet på grund af sit faglige engagement. I alt blev 7 faglige ledere dræbt under den 21 dage lange konflikt.

Sejr for strejkende

Ved siden af de fremskridt som aftalen sikrede, var strejken også en organisatorisk sejr for den colombianske fagbevægelse. Siden hæren og de paramilitære grupper indledte den såkaldte "beskidte krig" i midten af 80´erne, har den faglige kamp været svækket, men med den store deltagelse og solidaritet i den nu overståede strejke, er fagbevægelsen igen en reel magtfaktor i landet. Colombias faglige ledere kalder således strejken for århundredets sejr. 

Hvad bringer fremtiden

(Pelle Dragsted er medlem af Internationalt Forums Colombiagruppe)