|
|
Colombia-nyt kan bestilles gratis ved henvendelse til Internationalt
Forum tlf. 35371889 eller ved at skrive til:
e-mail: inter.fo@inform.dk
Convivir er legale paramilitære grupper, som er blevet gjort ansvarlige for flere alvorlige brud på menneskerettighederne.
FN opfordrede endvidere den colombianske regering til at opløse alle paramilitære grupper, idet disse grupper er ansvarlige for størstedelen af volden i Colombia. Samtidig opfordrede FN præsident Samper til at tage nye initiativer hen imod en fredsaftale med guerillaen.
FNs Højkommissær for Menneskerettigheder Mary Robinson understregede, at " hvis man vil have fred, må man respektere menneskerettighederne. (Correo del Magdalena)
"Fænomenet er blevet værre og værre de sidste tre år. I 1995 fandtes der 89.000 interne flygtninge. I 1996 var tallet steget til 181.000 og i 1997 var i alt 257.000 blevet fordrevet."
De seneste massakre i Meta, Urabá og Putumayo har betydet en ny strøm af interne flygtninge. De interne flygtninge lever for største delens vedkommende under kummerlige forhold i de større byers slumområder.(ANNCOL)
Her offentliggjordes en rapport udarbejdet af USAs forsvars efterretningstjenste DIA.
Rapporten, der er udarbejdet i november, dvs. inden regeringshærens sidste store nederlag, konkluderer, at guerillaen kan besejre regeringshæren inden fem år, hvis ikke hæren støttes og grundlæggende omstruktureres.
Rapporten har ført til overvejelser i Clinton-administrationen om en øget militær støtte til Colombia og kongressen har siden godkendt nye hasteleverancer af sofistikeret krigsmateriel herunder et antal Black Hawk-helikoptere til det colombianske militær.
Den militære støtte fra USA er i forvejen tredoblet fra 28,5 millioner dollars i 1995 til 100 milloner dollars i 1997. USA har desuden ca. 800 militærrådgivere i Colombia.
Lederen for Colombias væbnede styrker General Bonnet, spiller åbenlyst på USAs bekymring og underdriver hærens styrke for at opnå øget støtte. Han har således udtalt, at hæren kun har 40.000 mand til at bekæmpe 20.000 guerillasoldater. Fakta er dog, at den colombianske hær tæller 160.000
FARC reagerede på rygterne med et opråb om: "enhed blandt alle revolutionære og progressive i kampen for at overvinde grådigheden og hadet hos de kapitalister, der deltager i udbytningen af Colombia og colombianerne." (ANNCOL)
En kvinde og to mænd, der udgav sig for at være journalister, trængte ind på hans kontor og myrdede ham med flere skud. Mendoza var en respekteret forkæmper for menneskerettighederne i Colombia. Han havde medvirket ved en række delikate retsager om regeringshærens deltagelse i overgreb på civilbefolkningen. Sidst havde han forsvaret en række ledende medlemmer af oliearbejdernes fagforening, USO, der var beskyldt for at tilhøre guerillaen. To måneder inden hans død havde Mendoza gjort politiet opmærksom på, at han modtog dødstrusler.
Dagen før drabet på Mendoza, blev María Arango en ældre kvinde, der tidligere tilhørte kommunistpartiet, myrdet udenfor sit hjem i en forstad til Colombias hovedstad, Bogotá.
De skyldige i mordene er ikke fundet. (ANNCOL)
I Bogotá samledes hundredvis af repræsentanter for folkelige organisationer på byens universitet og grundlagde en ny sammenslutning af bevægelser, der skal arbejde mod de paramilitære gruppers overgreb. FNs udsending i Colombia, Almudena Mazarossa, fordømte på sin side også mordet og krævede en øjeblikkelig efterforskning samt beskyttelse af landets menneskerettighedsaktivister.
Selv præsident Samper fordømte mordet på Mendoza. Den folkelige bevægelse anså dog dette som en tom gestus, idet Sampers administration endnu ikke har gjort noget ærligt forsøg på at stoppe de paramilitære gruppers selektive mord. Amnesty International udtalte således efter mordet:
"regeringen gør slet ikke nok for at forfølge bagmændene til disse mord og for at opløse de paramilitære grupper". (Correo del Magdalena)
FARC som ikke var en del af de spæde fredsforhandlinger kræver, at eventuelle forhandlinger skal foregå i Colombia og at militæret må rømme et område omfattende 5 kommuner.
"som alle ved har guerillaen en væbnet del og en politisk del som består af venstrefløjen, støttet af forskellige nationale og internationale organisationer specielt på menneskerettighedsområdet".
Denne holdning til den legale opposition er skræmmende, specielt set i lyset af, at mange medlemmer af legale politiske organisationer fængsles, myrdes og "forsvindes".
FNs repræsentant har reageret på udtalelserne og udtalt
at "det er bekymrende at sådanne udtalelser kommer fra en repræsentant
for statens efterretningstjeneste.(ANNCOL)
Flere er blevet truet på skolen, hvor de arbejder under elevernes tilstedeværelse.
I følge fagforeningen lever lærerne i landzonerne i evig
angst og mange af dem beder om overflytning til andre områder.(Correo
del Magdalena)
Onsdag d. 19. april demonstrerede studenter ved universiteterne i Bogotá
og Barranquilla og krævede respekt for menneskerettighederne. Politiet
forsøgte at opløse demonstrationerne hvilket førte
til konfrontationer med de studerende. Flere såredes og anholdtes.
Demonstrationerne krævede desuden, at regeringen søger en politisk løsning på landets konflikt.
Man protesterede samtidig mod regeringens neoliberale politik, der har skabt øget arbejdsløshed.
Andre krav gik på 40 timers arbejdsuge fra, mandag til fredag, ændret landbrugspolitik så bønderne, der er flyttet til byen kan vende tilbage til landbruget.(Correo del Magdalena)
I maj måned har der været store strejker i mange dele af
landet bl.a. blandt banan-arbejderne, lærerne og andre offentligt
ansatte. Samtidig har tusindvis af bønder protesteret i Huila, Caqueta
og Putumayo i de sydlige Colombia på grund af regeringens løftebrud
og de uacceptable forhold for de mindre bønder.(ANNCOL)
Dette har landsbyens præst oplyst til Colombiansk Røde Kors og overgrebet er senere blevet bekræftet af regeringens sekretær i området. Byens telefonoperatør José Giraldo har efter massakren fortalt det colombianske nyhedsbureau RCN, hvordan de paramilitære soldater samlede indbyggerne i landsbyens centrum og her torturerede og myrdede de 7 familier.
Han fortalte også, at soldaterne fra den paramilitære gruppe havde sagt, at massakren var en hævn for indbyggernes støtte til den colombianske guerillabevægelse FARC (Colombias Væbnede Revolutionære Styrker). FARC har i de seneste uger gennemført en række omfattende militære aktioner i regionen.
Allerede for seks måneder siden truede paramilitære grupper med at begå massakre mod landsbyen. Dette fik en menneskerettighedsorganisation i området til at rette henvendelse til forskellige myndigheder. Fire gange advarede organisationen myndighederne. Alligevel skete intet.
Meta-regionen har før været ramt af flere uhyggelige massakrer. I slutningen af juli 1997 blev den nærliggende landsby Mapiripán udsat for en lignende massakre. Under denne massakre myrdedes 43 personer, efter at være blevet tortureret gennem flere dage på byens slagteri. (ANNCOL)
I et regeringdokument, som RCN er kommet i besiddelse af, fremgår det, at 28 kommuner er truet af paramilitære overgreb. Puerto Alvira er en af disse. Regeringen har senere forsvaret sig og sagt, at den ikke er i stand til at forsvare befolkningen mod de paramilitære grupper.
Men oppositionen peger på, at regeringen slet ikke ønsker
at stoppe massakrerne. De paramilitære passere uden problemer hærens
vejblokader, de bliver transporteret rundt i landet af hærens flyvemaskiner
og modtager uniformer og våben fra hæren. (ANNCOL)
I Puerto Santander blev tolv personer samme dag dræbt af maskerede soldater, der ankom i to køretøjer (ANNCOL)
· d. 27. april myrdede paramilitære grupper 23 bønder i Urrao, Antioquioa. Vidner fortæller, hvordan de paramilitære stoppede en bus med omkring 40 personer. Mændene blev delt fra kvinderne og tvunget til at lægge sig ned. De blev beskyldt for at være guerillaer eller hjælpere til guerillaen og skudt. 200 personer er siden flygte fra området (Correo del Magdalena)
FARCs 34. front som er aktiv i området har i et kommunique afsløret, at det var soldater fra en af hærens brigader, der forklædte som paramilitære gennemførte massakrerne.
· d. 16. maj: femten personer dræbt og 40 forsvundne er ifølge nyhedsbureauet RCN saldoen efter, at en paramilitær gruppe trængte ind i olie-havnebyen Barrancabermeja i Santander-amtet.
50 bevæbnede og maskerede mænd tvang de ny forsvundne personer op på ladet af en lastbil. De som nægtede blev skudt på stedet, fortæller vidner. Blandt de dræbte to drenge på henholdsvis seks og tretten år. De paramilitære havde åbenbart ingen problemer med at slippe ind og ud af byen, som er en af de mest militariserede byer i Colombia. Massakren er blevet fulgt af en folkestrejke i byen, vejene blev barrikaderet af brændende bildæk og alle butikker i byen var lukket også byens store olierafinaderi var ramt af strejken. Strejkens krav var klare:
De 43 kidnappede skulle komme tilbage i live mens byens politiledelse og militær måtte udskiftes. (ANNCOL)
De fleste begået af den paramilitære gruppe ACCU (Autodefensas
Campesinas de Cordoba i Urabá). Intet tyder altså på
en ende på massakrerne mod civilbefolkningen. I 1997 nået antallet
af massakre op på 185.
Partierne erklærer, at den beskidte krig, som føres mod den legale opposition gør det umuligt for dem at deltage i valget: "Vi kan ikke deltage i valg baseret på den beskidte krig og statsterrorisme mod oppositionen, i en situation hvor venstrefløjspartierne, menneskerettigheds-aktivister og demokratiske sektorer gennem de sidste år er blevet forfulgt, undertrykt og myrdet", lyder det i en erklæring fra UP, der fortsætter:
"De sidste mord på menneskerettighedsaktivister, fagforeningsledere og aktivister, hvoraf mange var medlemmer af UP viser, at den militaristiske højrefløj, som i dag styrer landet, er parat til at eliminere de folkelige organisationer." (ANNCOL)
200 guerilla-soldater omringede og angreb fængslets mure med dynamit, og langtrækkende våben og havde efter en time kontrol over fængslet, hvorefter de befriede de 334 fanger. Guvernøren oplyste, at flugten internt i fængslet blev organiseret af et ledende medlem af guerillaen, og at de fleste af de flygtede er fængslede guerillasoldater. 45 fanger blev fanget kort efter flugten. 3 blev dræbt ved angrebet. Præsident Ernesto Samper svarede igen med at erklære, at der inden for kort tid vil blive foretaget en massiv overflytning af fængslede guerilla-soldater for at undgå lignende episoder i fremtiden.
Colombias fængsler er ekstremt overbelagte. I fængsler bygget
til 29.000 fanger sidder over 45.000 indespærret.(ANNCOL)
18.april: 19 døde og 23 sårede soldater er resultatet efter hårde slag i hele landet. Slagene fandt sted
i amterne Meta, Arauca, Saravena og Antioquia.
23. april: 11 soldater og guerillasoldater fra FARC døde i følge en talsmand fra hæren efter slag i Vichada-amtet. Samme dag stødte FARC sammen med paramilitære grupper i Antioqiua 13 personer døde. I Tolima angreb FARC en politi-enhed og dræbte fire.
24. maj: Hæren oplyser, at tre guerillaer og to soldater døde
ved et sammenstød i Casanares, mellem militæret og FARCs 6.
front. Den ene af de dræbte soldater var løjtnant i antiguerrillabataljon
nr. 25. (RCN, ANNCOL)
Dette er et opgør med en beslutning fra 1991 der forbød træning af colombianske tropper, der har været invoveret i brud på menneskerettighederne.
Kun 51% af befolkningen deltog i valget, på trods af at regeringen har indført en række love, der sikrer dem, der stemmer, fortrinsret ved ansættelser i det offentlige, forkortet militær-tjeneste mv.
Oppositionsalliancen, Unión Patriótica, opfordrede til at stemme blankt, hvilket 2 % af befolkningen valgte. Guerillaen opfordrede til en total boykot af valget. En leder af FARC-guerillaen udtalte: „FARC fortsætter den væbnede kamp, vi fortsætter med at organisere folket i deres egne folkemagtsorganer for at kunne modstå og besejre den terroristiske stat".
